Implant.hu

For at bevare tænderne hele livet, skal man sørge for at have en god mundhygiejne: man skal hver dag omhyggeligt fjerne plak fra tænderne ved hjælp af tandbørste og tandtråd. Regelmæssig kontrol hos tandlægen er også meget vigtig. Den daglige tandpleje er meget vigtig, men den er ikke nok for at forebygge parodontose. Det er nødvendigt med en professionel rensning mindst to gange om året for at få tænderne renset også der, hvor tandbørste og tandtråd ikke kan komme frem.

I løbet af den første konsultation skal lægen undersøge dig og han skal også evaluere det tidligere sygeforløb og den nuværende sundhedstilstand. Det er særlig vigtigt at fortælle lægen om den medicin, du tager eller om de sygdomme, du bliver behandlet for, fordi de kan påvirke sundhedstilstanden og dermed tandkødssygdomme. Han skal grundigt undersøge dig – han skal tjekke gummerne, om de har trukket sig tilbage, og han skal også undersøge bidefunktionen og se, om der er løse tænder i munden. Han tager sit opmålingsinstrument og måler lommernes dybde mellem tænderne og gummerne – de lommer, der kaldes parodontale lommer. På den måde kan han evaluere gummerne. Røntgenbilleder kan vise knoglens tilstand og mængde mellem tænderne, så lægen kan se, om der er tale om knogletab.

Forskning har vist, at rygning er en af de største risici i fremtræden og udvikling af parodontose. Rygere har større risiko for tandsten, dybere lommer mellem tanden og tandkødet, og tab af knoglen end ikke-rygere.

Ifølge en artikel fra september 1997 skrevet i Journal af American Dental Association kan parodontose smitte mellem forældre og børn, og ægtefæller. Forskere påstår, at bakterier, der forårsager parodontose, findes i spyt. Det betyder, at hver gang 2 menneskers spyt kommer i kontakt med hinanden, er der fare for at få parodontose. Derfor anbefaler den ovennævnte artikel, at hele familien undersøges, og hvis nødvendigt, behandles, når parodontosen dukker op hos et familiemedlem.

Behandlingen kræver et samarbejde mellem dig, din tandlæge og din parodontolog. Din tandlæge skal nok konsultere med din parodontolog for at planlægge, hvor henne og hvordan det er muligt at opsætte dine implantater. Afhængig af din tilstand og de udvalgte implantattyper skal parodontologen forberede en behandlingsplan som er velegnet til dit individuelle behov.

Læs yderligere information om behandlingsmulighederne her:

Erstatning af en enkelt tand: hvis du mangler en tand, kan den erstattes med et implantat og en krone på det, så de erstatter både tandrod og tand.

Erstatning af flere tænder: Hvis du mangler flere tænder, kan de erstattes med en bro, der ligger på implantater. Implantater skal erstatte både dine mistede tænder og nogle af rødderne.

Erstatning af alle dine tænder: Hvis du ikke har tænder tilbage, kan en helbro eller en protese laves på dine implantater. Implantater skal erstatte både dine mistede tænder og nogle af rødderne.

Sinus augmentation: Nøglen til succes ved opsætning af implantater ligger i kvaliteten og mængden af den kæbeknogle, hvori implantater skal sidde. Bagest i overmunden er det mest problematiske område, da sinus ligger i nærheden, og kvaliteten og mængden af ben ofte ikke er tilstrækkelig. Sinus augmentation kan hjælpe med at løse dette problem ved fylde knogle til det område, hvor implantaterne skal opsættes.

Ændring af gummerand: Deformiteter i gummeranden – enten i overmunden eller i undermunden - kan gøre det mere kompliceret at opsætte implantater i kæbeknoglen.  For at rette problemet, skal gummen løftes for at afsløre benets tilstand. Deformiteten bliver derefter opfyldt med knogle eller kunstig knogle for at opbygge gummeranden igen. Ændringen af gummerandet forbedrer udseendet og øger chancerne for en successfuld implantatbehandling.

Den ideale kandidat til implantatbehandling har en god sundhedstilstand såvel generelt som i munden. Der er brug for tilstrækkelig kæbeknogle for at holde implantaterne, og den ideale patient har sundt tandkød frit for tandkødssygdomme. Implantaterne knyttes til tandkødsvævet og den underliggende knogle i kæben. Da parodontologer er specialister på dette område, er de medlemmer af dit implantat-team. De har både erfaring med at samarbejde i et tandlægeteam og det er dem, der kan muliggøre opsætning af implantater – der føles som dine egne tænder - ved hjælp af deres færdigheder.

Din parodontolog skal samarbejde med din tandlæge for at realisere din drøm!

Hvis man sætter pris på ens sundhed, er det anbefalet til enhver tid at få en tilbagemelding om den parodontale status.

Nogle gange er det kun ved den parodontale diagnose, at man får opdaget tandkødssygdommen. I visse tilfælde er det særlig vigtigt at gå til en parodontal kontrolundersøgelse:

Hvis du lægger mærke til sygdommens typiske symptomer, såsom:

Tandkødet begynder nemt at bølde, særlig ved brug af tandbørste/tandtråd

Røde, hævede eller bløde gummer

Gummen har trukket sig tilbage fra tænderne

Permanent dårlig ånde

Pus mellem tænder og gumme

Løse tænder

Tænderne vandrer – bidet har forandret sig

Hvis man planlægger at blive gravid: Gravide kvinder har 7 gange så stor risiko for at føde for tidligt, hvis de har parodontose. Derudover oplever halvdelen af kvinderne ”graviditetsgingivitis”. Men de kvinder, der ikke har haft gingivitis før graviditeten og har haft tilfredsstillende mundhygiejne, har ikke så stor risiko for at opleve det.

Hvis man har et familiemedlem, der har parodontose: sygdommen kan smitte mellem forældre og børn, og ægtefæller. De bakterier, der forårsager parodontose, findes i spyt. Det betyder at der hver gang 2 menneskers spyt kommer i kontakt med hinanden, er der fare for at få parodontose.

Hvis man har en hjertesygdom, åndedrætsproblemer, sukkersyge eller knogleskørhed. Forskning har vist at disse typer sygdomme er knyttet til parodontosens forekomst. De bakterier, der forårsager parodontose, kan løbe igennem i blodet – og derved transporterer kredsløbet dem til andre organer. Derfor er ens sundhedstilstand bedre, hvis man har sunde gummer.

Hvis tænderne virker for korte eller man har et ”gummesmil”. Eller, hvis man mangler tænder og er interesseret i en langvarig løsning.

Hvis man ikke er tilfreds med den nuværende tanderstatning, som for eksempel bro eller protese, og hellere vil have implantater.

Hvis man har et sår eller en irritation i munden og det ikke bliver bedre efter to uger.

En parodontolog er en speciellæge, der er specialiseret i at forebygge, diagnosticere og behandle parodontose og hjælpe til ved implantatbehandlinger. Parodontologer gennemgår en specialisering inden for dette område efter at de er blevet færdiguddannede som tandlæger. De kender den nyeste teknologi inden for diagnose og behandling af tandkødssygdomme. Derudover kan de gennemføre andre typer af kosmetiske indgreb på tandkødet, som bidrager til det perfekte smil. Tandlæger henviser ofte deres patienter til parodontologen, når tandkødssygdommen er fremskreden. Men man har ikke nødvendigvis brug for en henvisning for at henvende sig til parodontologen. I visse tilfælde må du gerne henvende dig til parodontologen eller anbefale en ven eller en familiemedlem at gøre det.

Her er der et par retningslinjer om tandprodukter – de virker i de fleste tilfælde ved de fleste patienter. For at finde ud af, hvilke produkter der passer bedst med din tilstand, spørg venligst din parodontolog!

Brug den rette tandbørste – vælg en, der kan nå hele overfladen fra alle retninger. Hvis børstehårene er bøjet eller flosset, skal du købe en ny. En nedslidt tandbørste kan ikke rense tænderne ordentligt.

Ved siden af de almindelige tandbørster kan man prøve high-tech elektroniske tandbørster. De er sikre instrumenter og effektive i de fleste tilfælde.

Mundskyl skal ikke fjerne plak fra tændernes overflade – kun hvis man bruger den sammen med børstning og tandtråd.

En anden vigtig ting er gummitippen, som findes på bagsiden af tandbørsten –, og som kan massere gummerne efter tandbørstning.

Der findes også interdentale tandbørster – det er små tandbørster, der kan komme ind imellem tænderne – og interdentale pinde, som kan fjerne plak fra inde imellem tænderne. Hvis man bruger dem på den forkerte måde, kan man såre gummerne, derfor er det vigtigt, at man først konsulterer med tandlægen og får vejledning i, hvordan de skal bruges.

Mundhygiejne består af en professionel type af hygiejne og en personlig vedligeholdelse. Implantater fungerer som om de var dine egne tænder, derfor behøver de den samme tandpleje. For at holde implantater rene og frie for plak, skal man både børste dem og bruge tandtråd.

Efter behandlingen skal parodontologen sammen med din tandlæge udarbejde den bedste behandlingsplan for dig. En regelmæssig kontrol er anbefalet for at føre tilsyn med dine implantater, tænder og gummer og derved sikre den sunde mundhygiejne.

Knoglen – og tandkødsvævet skulle sidde helt nøjagtigt omkring tanden (ligesom et halstørklæde omkring halsen). Når man har parodontose, er dette omkringliggende væv skadet, og der er lommer omkring tanden.

Med tiden bliver disse lommer dybere og dybere – og flere og flere bakterier ophobes her. Disse bakterier fører til knogle- og vævstab. Hvis der er alt for meget knogletab, skal tanden fjernes.

Blødende tandkød er et tegn på tandkødssygdom. Tænk på tandkødet som om det var din hud på hånden. Hvis din hånd blødte hver gang du vaskede den, ville du realisere, at noget er galt. Der er også andre advarsler på sygdom i tandkødet.

Risikoen for at få parodontose stiger med alderen. Mere end halvdelen af befolkningen på 55 år og derover har periodontitis. De gode nyheder er, at det skyldes andre faktorer end alderen ifølge forskning på dette område. Det betyder, at parodontose ikke er noget, der kommer med alderen. Det, der påvirker sygdommens forekomst er den generelle sundhedstilstand, nedsat immunforsvar, visse typer medicin, depression, hukommelsestab, nedsat spytfunktion, funktionelle forringelser og forandring i ens finansielle omstændigheder.

Ordet ”parodontal” betyder ”omkring tanden”. Parodontose er en smitsom tandkødssygdom, der ødelægger vævet og benet, som tanden sidder i. Hvis den ikke bliver behandlet, kan det føre til tab af tænderne. Der er mange typer af parodontose:

Gingivitis

Aggressiv parodontose

Kronisk parodontose

Parodontose som systemisk sygdom

Akut nekrotiserende parodontose